Fantastisk hår i vinterkulden
Når temperaturen bevæger sig under null grader, er det de færreste af os, der ikke gemmer ørene under en varm hue. Så er det dælme svært at have lækkert hår samtidig, men mindre man går for en skrabet lav hestehale. Hårstylisten Eugene Souleiman gav mig en gang et supergod tip der løser dette issue, supernemt. Hjemme sprayer du dit hår med en saltvandsspray og sætter det op i en høj hestehale, hvor du snoer håret rundt om elastikken og fæstner med en hårnål. Spray i lidt ekstra saltvand når knuden er lavet. Tag din hue på. Når du tager huen af igen, og er kommet i skole, til kontoret, til festen eller hvor du nu end er på vej hen, slipper du dit hår løst og rusker godt i det. Saltvandssprayen er nu tørret og givet dit hår lækkert fald.
Ps. Er dit hår stridt eller helt fint, så kan produkter have svært ved at give nogen effekt alene. Derfor kan det være en god idé at føntørre håret, efter hårvask, med en mousse eller andet stylingprodukt. Dette giver en bedre base til videre styling og gør at håret får lidt bedre modstand.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook























Følg YouBlush på Facebook, Twitter og Bloglovin'