Så jeg ikke skræmmer løvene..
Jeg har tidligere skrevet om det britiske selvbrunermærket Vita Liberata i Eurowoman, og tænkte det var på tide, at også dele det på bloggen. Jeg har den sidste halve uge selv testet produktet på egen krop, da jeg jo smutter til Afrika og nødig vil skræmme nogen væk, med min blege krop. Jeg er ikke supervild med selvbrunere, men det er kedeligt med hvide stænger i shorts og sandaler, så jeg gav denne en chance og er mægtig imponeret!!! Tidligere har jeg også skrevet om Tantasia fra Jane Iredale, som også stadig er en af mine få favoritter i denne kategori.
Vita Liberata er økologisk og indeholder hverken alkohol, parfume eller parabener. Varianten der hedder Sheer Silken Mousse er let og luftig, nem at smøre ud og giver et naturligt resultat.
Det er altid en god idé at bruge en bodyscrub i bad, inden du bruger selvbruner, så resultatet bliver mere jævnt. Et let lag bodylotion først, gør også moussen nemmere at fordele. Dine hænder bliver meget orange, men vasker du dem umiddelbart efter, får du det fjernet. Brug evt en tsk bodyscrub og gnid håndfladerne med, så er du helt ren igen. Bonus; Vita Liberata er nærmest duftfri, i hvert fald den første påførelse. Påfører du allerede lag nr.2 dagen efter, kan det desværre lugte klassisk selvbruner, men venter du til dag 3. er det OK. MEN resultatet er udmærket, virkelig en selvbruner jeg vil anbefale! Vidunderet koster omkring 225 kr. og kan bla købes her. Hvad er jeres favorit selvbruner?
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
- YouBlush
- 15. januar 2012 kl. 12:36
- 10 kommentarer »
- Kategori: Favoritter Tip Uncategorized
- Tweet






















Følg YouBlush på Facebook, Twitter og Bloglovin'